Unapologetically broken, yet so damn easy to love - Christopher

Påklædning
-Tøj + Sko Han har en t-shirt på, et par slidte bukser og en jakke på, der har en hætte. Han har et par sorte sko på Link
- Andet Grundet hans art, har han to forskellige farver øjne . Hans ene øje er mørkebrunt og det andet gyldent. Han har samtidig krigsmaling i ansigtet Link

Han burde virkelig ikke blande sig, og dog kunne han ikke lade hver. Det var tydeligt ud fra blodet, at hun ikke just var en normal grounder eller for den sags skyld et væsen fra havet. Alene dette fik hans blod i kog, og fik fjernet al form for rationalitet. Nok vidste han ikke hvad der skete forude, men én ting vidste han da, og det var at hvem end hun var, så fortjente hun ikke, at få dette gjort imod sig. Han kunne relatere til det faktum, at hun som en hybrid var, højst tænkelig ikke just var elsket og det nok var derfor, at menneskerne tævede hende. Han kendte til den slags smerte, og havde i mange år, været offeret for den slags. Hans kære mor, havde trods alt aldrig lagt skjul for, at hun havde et stort had for ham, hvilket kom i formen af det vold hun udsatte ham for.
Han sneg sig op imod dem, med intentionerne om at tæve dem, dertil vise dem at hvad de gjorde var forkert, og at det i den grad havde konsekvenser. Han fik et øjeblik øjenkontakt med hende, og han holde en finger op til sin læbe, som for at vise hun skulle være stille. Han fik sneget sig op på den ene, hvis nakke han hurtigt brækkede. Den anden sparkede han hårdt imod træet, samtidig med han gjorde dette, hev han et sværd fra manden. Med et koldt udtrykke i hans øjne, hamrede han sin støvle, ned i hovedet på manden, som kom med lyde af smerte. De tre andre havde lagt mærke til kaoset, og en løb imod ham, som dog hurtigt mistede et hovedet, hvilket selvfølgelig fik blodet, til at kaste sig op i hans ansigt. Han rullede med øjnene, og netop som han ville fjerne blodet, slog en af menneskerne ham i hovedet, hvilket resulterede i at hans mindre kønne side kom frem. For et øjeblik, var det tydeligt at se, han i den grad ikke var et menneske. Han bed ned i mandens hals, og flåede et stort stykke af hals ud. Den sidste mand, stod skræmt tilbage og vendte sig om for at løbe, han nåede dog ikke langt, da Christopher kastede sværdet efter ham og overraskende nok, ramte ham perfekt i ryggen. Med dette gjort, blev hans ansigt igen normalt, så normalt det kunne være med blod over det hele, også selvfølgelig krigsmalingen.
Han så ned på kvinden, hvorpå han regnede ud, at hun næppe ville kunne rejse sig op, og siden de ikke just var sikre her, måtte han vel bærer hende. Nok kunne han blot lade hende ligge, men så led var han da ikke. Han bøjede sig ned, og med lethed fik han løftet hende op. Han holde en arm bag hendes ryg, og en anden under hendes knæ. På trods af ikke just, at gå helt perfekt, fik han hurtigt bevægede sig gennem skoven og hen til et mere sikkert sted, et sted hvor de kunne være gemt og sikre. Han lagde hende blidt ned på jorden, hvorpå han satte sig på knæ ved siden af hende. Han trak sin jakke af, og tilbudte den til hende, på trods af han ikke havde sagt noget, var der en venlighed til hans udtryk, der afslørede han ikke havde nogen onde tanker.
Han rev et stykke af sin t-shirt, hvorpå han begyndte at fjerne blodet fra hendes ansigt "You okay?" spurgte han nysgerrigt. Han havde en dyb stemme, hvilket mange af han elskere fandt charmerende "I mean with the situation taken into account" han trak på skulderne og skar en grimasse. Hun havde ikke just været heldig, specielt med det faktum, at der havde været 5 mennesker, som alle havde været sammen om at tæve hende, noget man ikke just kunne kalde fair.

Det var tydeligt på hende, at hun ikke stolede på ham, han ville også blive overrasket, hvis hun havde stolet på ham, efter de kun lige var mødt. Han kunne trods alt være et monster, der måske kun ønskede hende ondt, selvom han lige havde reddet hende. Han bemærkede endda det mistroiske blik, da han tilbød hende sin jakke, hvilket egentlig var for hun kunne dække sig til. På trods af hun havde en kjole på, syntes den at være mere ødelagt end noget andet. Så for at hun ikke følte sig ubehagelig tilpas, eller frygtede han ville gøre noget imod hende, ville han tilbyde hende sin jakke. For ham gjorde hendes sorte blod ham intet, det bevidste blod at hun var anderledes, og at hun var som ham, en hybrid og anderledes.
Han hævede øjenbrynet, da der kom et fnis fra hende, et der nærmest kunne sammenlignes med det, fra en ung pige. Det fik endda et smil frem på hans læber. Da hun sagde hun havde prøvet værre, men så senere han sagde tak, nikkede han blot. Hvorfor han med et ikke snakkede så meget, vidste han faktisk ikke, måske havde han blot ikke meget at sige "you welcome" lød det fra ham efter lidt tid. Med et syntes hun at komme med en masse ord, som kunne hun ikke holde dem tilbage. De var dog mest rettet imod ham, og hvad han var, hvilket hun havde ret i. Han var ikke en grounder, han havde aldrig været en, han delte dog DNA med en kvindelig grounder, som for længst var død og borte.
Han klukkede blidt "It's okay, I haven't meet a lot of our kind, and no I'm not a grounder, never been one" han trak på skulderne "But yeah I guess I'm like you, in some ways" hun var den første hybrid, som han havde mødt og dog kunne han fornemme på hende, at hun var ligesom ham "I'm Christopher" han havde intet efternavn, så meget ville hans mor ikke give ham. Hun havde foragtet ham, så hun ville næppe give ham den gave, hun havde givet ham livet og mere ville hun ikke give ham "Was it because of what you are that they attacked you?" spurgte han nysgerrigt "it's okay if you don't want to talk about it, I won't force you" han sendte hende et blidt smil, og kiggede igen væk.