Little do they know - Sachin

Det var ikke sådan her hun ønskede tingene skulle være, men det overraskede hende heller ikke - Aviaya havde altid vidst tingene ville ende ud i dette. At hun skulle bruge den alliance som hendes far næsten havde gået over havet for at få til deres klan. Hendes aliance og løfte til Adran som efterkommerne til deres to klaner - alligevel stod hun med den mulighed at springe fra. Hun kunne springe fra - være sammen med Sachin? Men så simpelt var det ikke, det var skrevne regler, og hun ville ikke starte en krig. Ikke når den rigtige fjende var ude på havet. Hvis der skulle komme kaos mellem klanerne ville hun ikke kunne tilgive sig selv. Alligevel sad hun der i vindueskarmen med hånden henover maven mens hun kiggede ud. Hovedet drejde sig dog om mod en lyd da hun kunne høre Sachin stå op.
Morning sunshine, sagde hun imens hun trak skævt på smilebåndet. I'm glad you stayed over another day, tilføjede hun og svang benene med font over imod ham. Ligeså stille vippede Aviaya hovedet på skrå imens hun så over imod Sachin.
Whats going on in that beautiful mind of yours? Spurgte hun og løftede armen over imod ham, for at han skulle komme hen til hende. Bare for at holde hans hånd, have ham tæt på sig. Aviaya sad i en finere kjole - en fordel ved at være lederen - man fik de lidt finere ting.

//@Sachin - a little cute start in all the tragic things xD <3

Han havde igen tilbragt natten hos Aviaya, det var ikke det som han havde planlagt, men når først han var hos hende, kunne han ikke få sig selv til at forlade hende. Han elskede hende og han elskede at være hende nær. Det var svært, at hun havde denne trolovelse, og oven i det, bar hun hans barn. Han ville gerne vise hende til sin familie, han ville gerne kunne kalde hende sin kæreste, sin kommende kone med sit kommende barn, men der var en anden der kunne sige det før ham, der var en anden som var hendes kommende mand. Det var ikke sådan det skulle være, det var ikke sådan han havde planlagt hans liv med sin elskede skulle være. Han kunne ikke gøre for at han elskede hende, han havde altid elsket hende.
Han vågnede lige så stille op, han var ikke træt, men han ville heller ikke bevæge sig op fra sengen, fordi det betød for det meste, at han blev nød til at gå meget snart, både for at han skulle passe sine pligter, men også så andre ikke begyndte at sætte to og to sammen, og finde ud af hvad de to havde gang i.
Han gabte og kiggede hen imod hvor Aviaya var. Hun sad i vindueskarmen, med en hånd oven på sin mave, hvor deres kommende barn lå og voksede. Han var så spændt på at blive far, men samtidig var han bange, det ville komme ud før eller senere og når barnet kom, ville Adran vide at det ikke var hans barn, men en andens. Aviaya ville være i store problemer, når folk fandt ud af det.
I'm glad i stayed too sagde han smilende. Selvom han tænkte så meget over hvad der kunne ske, og hvad de havde gang i forkert, kunne han ikke lade være med at smile og være glad, når han var i hendes nærvær.
Han sukkede tungt og kørte sin hånd over sit ansigt. Han rystede lidt på hovedet og kiggede så op på hende. Hendes spørgsmål... han vidste ikke hvordan han skulle svare, han ville ikke gøre hende ked af det, han ville ikke bekymre hende.
Just thinking about how beautiful you are, with our baby growing inside of you svarede han, det var en del af hvad han tænkte, han cuttede bare alt det mørke fra.
Han rejste sig fra sengen og gik hen imod hende, da hun rakte sin arm ud. Han tog blidt hendes hånd og gik helt hen til hende for at give hende en blid omfavnelse.
I love you hviskede han blidt og gav hende et kys på kinden.

Hvis hun kunne ville hun tage Sachins hånd og stikke af. Løbe væk til et sted, hvor ingen ville vide hvem de var. Sagen var dog den at der ikke var nok land til at det kunne lade sig gøre. Gad vide om hun overhovedet vidste de problemer hun stod i? For i sidste ende ville det være hendes ry der kom på spil. Det var hende der havde brudt løfter ikke Sachin. Det eneste han ville få et smæk for fingerne over var at rører en som var lovet væk. Aviaya turde ikke tænke på sin straf, og Bellamy kunne sikkert ikke dække over hende forevigt. Hende og Bellamy beskyttede den samme hemmelighed, at de var Praimfayas. En udryddet race, eller det var hvad der var troet. Gad vide hvad Sachin ville sige hvis han nogensinde fandt ud af at hun ikke var en Grounder? Ville han så sende hende væk, ligesom hendes mor blev da hun blev beskyldt for at være Praimfaya. Stakkels Bellamy havde ikke været gammel nok til at forstå, og slet ikke at forstå at deres mor slet ikke var Praimfaya - men faktisk bare havde beskyttet Aviaya da hendes evner gik i udbrud.  Hun smilede så snart Sachin snakkede til hende. Det eneste der egentlig gjorde hende glad udenfor dette hus, var Sachin. Selvfølgelig Bellamy. Men Sachin gjorde hende glad på en bestemt måde, og det havde han altid gjort. Et liv uden ham kunne hun slet ikke tænke sig til.

Selvfølgelig var Aviaya naturlig nysgerrig på alle de mystiske tanker hun vidste Sachin kunne have på en dag. Bekymrende tanker også, og hun vidste udmærket hvad der triggerede dem. Smilet strakte sig dog blot større op på hendes læber over ordene. Hun kunne leve i hans arme, og det gjorde også det sekund han svang armene om hende - gjorde hun det samme.
"I love you more," svarede hun i samme hviskende tone leje. Et lille sødt grin forlod let hendes læber som han kyssede hende kind. "I really wish it would be easier for us.. everything.. I don't know what to do.." tilføjede hun og måske ødelagde hun øjeblikket. Men Bellamy havde altid sagt, at for at gøre sig menneskelig i andres øjne - så var man nød til at udvise svaghed. Det gjorde hun også, men kun overfor Bellamy og Sachin. Selvfølgelig kunne Aviaya gå fra sin trolovelse med Adran. Men hvordan han reagerede på det var en anden ting - hun kunne også sige hun var ildbetvinger - det ville ændre spillereglerne helt.
"How long till you have to go?" Spurgte hun en anelse sørgmodig. Det var træls. Mere træls at sidde og vente på hun kunne se ham igen. Selvfølgelig skulle hun selv på en rejse om få dage - til duri øen for at besøge Adran.

Sachin havde pligter han måtte følge, som indebar at han slet ikke burde gøre som han gjorde, at være sammen med Aviaya, det var et stort No No, især da hun var lovet væk. Det kunne han aldrig lade være med at tænke på, heller ikke da han nævnte det positive ved at være sammen med hende, det var så forkert. Hvad ville Adran, lederen af Duri ikke tænke om det, måske endda erklærer krig mellem det to familier, det ville ikke være første gang der var en konflikt mellem de forskellige familier, det skete når man boede så tæt på hinanden og arbejde sammen, der var ting man var enige om og ting man var uenige om.
Men hvergang han holdt om Aviaya, forsvandt alle problemerne og tankerne, alt det dårlige om deres forhold var ikke eksisterende og det var bare dem alene.
Han elskede når det var sådan, han havde ikke lyst til at give slip på hende, han ville kæmpe for hende, og hans ufødte barn, han ville give sit eget liv for dem. Der var intet han ikke ville gøre, selv opgive sin egen titel, hvis det skulle komme så vidt. hm.. how could you possibly love me more, than i love you sagde han med et skævt smil på læben og kiggede på hende med et blik der holdt følelser og blidhed.
Han sukkede tungt og hans blik fik et smertefuldt blik. I would wish for the same thing, but i fear that it will never be better for us, unless we leave all this behind sagde han og kærtegnede hende blidt på hendes kind og begyndte at lege med en tot af hendes hår.
Han så lidt tænkende på hende, da hun spurgte hvornår han skulle gå.
Han burde nok se at komme afsted, han havde pligter og et folk han skulle sætte igang. Han havde et ansvar for sin familie, selvom han meget hellere ville blive tilbage og passe på Aviaya og den ufødte. Han ville ikke misse noget af hendes dyrebare tid, men de begge havde pligter.
Han gik hen og tog sit tøj op og begyndte at tage det stille og roligt på. It might be a good idea for us both to get back to our duties sagde han og gik hende og kyssede hende blidt. Let's meet at the enchanted Lake tonight, just us looking at the Stars sagde han med et smil og gav hende et sidste kys på næsen, inden han forsvandt ud af døren.