My brother its dinner time - Alessio

S: Flaiya
O: Der er et skib på overfladen
V: Oppe over vandet er der en mindre storm
T: Mod aften
P: Sådan ser hendes hale ud, den er bare mere mørkegrøn i farven
Emne til: @Alessio <3

---

Det var tid til at spise og Clara havde været ivrig for at komme afsted. Hun havde praktisktalt svømmet før Alessio nåede at komme helt med hende, men hun vidste han var lige bagved hende. Clara elskede disse jagter, mest fordi hun elskede den lille magt hun havde når hun kunne lokke de tåbelige grounders ned i vandet. Det skete ofte her, og det var så sjældent at der kom både eller skibe nu til dags - for de vidste farevandet her var farligt nu. Det var ikke kun Seiri der herskede her. Her handlede det om at være hurtig, havets andre kæmper var også sultene. Der var en storm igang og den ville blot blive værre. Clara vidste at enten fik hun de dumme grounders i vandet ellers tog stormen dem - og Clara ville ikke have rester.
Come on Alessio! I'm not gonna let the ship sink this time! Sagde hun da hun stoppede op under vejs for at se efter sin storebror. Det tog hende kort tid for at svømme mod overfladen af vandet. En fin stensætning var nok til hun kunne løfte sig selv op - i hvert fald bare overkroppen. Clara kunne se hvordan bølgerne blev større og større. Lidt nysgerrig var man vel, og hvis skibet var ikke længere væk end hun kunne se væsnerne ombord. Så begyndte hun at nynne med sin smukke stemme, og hun kunne se hvordan skibet allerede ændrede kurs. Det var en god dag for hende. Bølgerne slog op på hendes ryg og vejret var langtfra sikkert, men hun var sulten  - hvilket betød hun var ligeglad til efter hun havde ædt. Hun forsatte med at nynne højere og kunne se hvordan de få grounders ombord så udover kanten og over imod det 'uskyldige ansigt'. Den første sprang i vandet, svømmede over imod hende - dumt, men ja. Han ville sikkert ikke engang nå hen til hende før en anden snuppede ham - hvis ikke Alessio så måske en Sea snake eller en haj.

Clara havde fået ham ud og jage efter mad igen. Hvorfor han gik sammen med hende, vidste han ikke. Han kunne lige så godt gå ud med sine venner, en gang mandhørm, ud og jage efter lækre kvinder eller desperate grounder mænd. Det måtte vel have noget med familie at gøre, han kunne ikke sige nej til hende, hun var hans søster afterall, han ville gøre alt for hende, hvis han skulle være ærlig og ikke gemme sig bag sin broderfacade.
Alessio himlede med øjne, da han hørte Claras stemme, kalde på ham for at holde farten med hende. Han slog med sin hale ekstra hårdt, så han kom op ved siden af hende. Han havde taget sit sværd med sig ud på jagten. Både for at dræbe den første grounder han så, men også for alle de andre væsner der nu bevægede sig op mod denne båd.
Han ville tro at grounders havde lært deres lektie, ikke at sejle på deres hav. Det endte altid galt for dem, de endte altid i havfolks maver, ikke at han klagede, de gjorde det meget nemt for ham, at få føde. Det var nærmest sjovt, hvor dumme de egentlig var, han havde ellers altid hørt at de skulle være meget kløgtige, og vide hvordan de skulle håndtere havfolk. Det var tydeligvis ikke sandt for mange af dem.
Hans mørke, næsten sorte hale slog fra sig igen, for at overhæle Clara inden om, så da hun kom op på samlingen af sten, kunne han svømme forud og tage de grounders som nu ville hoppe over bord, for bare at få et glims af hende, før de ville blive hevet neden under vand og ædt.
Han kunne næsten ikke vente, hans mund løb i vand - bogstaveligttalt. De var nemme at nare denne gang, det eneste Clara behøvede at gøre, var bare at synge. Han elskede hvad for en effekt det havde på grounders. De kunne bare ikke stå imod, så da den første grounder hoppede i, som selvfølgelig var en mand, jog Alessio sit sværd gennem grounderens ben, han hørte hans skrig kort før han trak grounderen med nedenunder.
Grounderen prøvede at holde vejret, men han kunne ikke holde det forevigt og han druknede hurtigt. Han begyndte at bide lunser af grounderen af, som han spiste med lyst. Vandet omkring Alessio blev rødt af grounderens blod og ville helt sikkert lokke andre rovdyr til. Han holdte derfor godt øje med hvad der skete omkring ham, samtidig med han holdt øje med Clara og båden.