Antal indlæg : 74 Reputation : 0 Join date : 07/10/16 Bopæl : Cruera
Emne: Anxiety kicks in hard at times - Indira Søn Sep 03, 2017 5:46 pm
S: Dunsnela T: Eftermidag P: Octavia har en kulsort hale, og symboler der ligner runer henover hele sin overkrop. O: Alle mulige ødelagte ting var gammel tid (vores tid). Emne til: @Indria Hjertet bankede voldsomt i hendes brystkasse. Det var næsten som om at hun mistede evnen til at se klart at trække vejret. Måske var det sådan her det føltes som når Grounders druknede. Octaviah var normalt egentlig ret god til at håndtere disse angst anfald, men denne gang havde det været for tæt på. Alt for tæt på. Det var et held hvis hun ville slippe levende fra dette. Seirien var på jagt og den ønskede Octavias sorte blod til sin forret. Det var lykkedes Octavia at svømme hen til det gamle skib der lå på bunden af havet. Dusnela, der var stadigvæk et godt stykke tilbage til Cruera. Alt for langt, og Octavia vidste hun ikke kunne nå det. Selvom hun var en fantatisk svømmer var afstanden for lang, og lige nu kunne hun se dobbelt - så fra det at dømme. Så valgte hun at blive hvor hun var. Krybet sammen i en mørk krog inde i skibet. Octavia havde fundet denne her kahyt, eller hvad det nu var. Der var et par sår på hendes arm som gjorde det mørke blod afslørede hende. Hvilket nu ikke ligefrem var det bedste. Måske var det i virkeligheden karma for at stikke af hjemmefra. Normalt kom Orion efter hende, men denne gang var hun ikke blevet opdaget. Og måske ville de egentlig blive glade nok for hvis hun egentlig blev væk. Octavia var træt af at være den alle i kongeriget så ned på, fordi hun var et levende minde om at hendes mor var blevet voldtaget af grounders. Alle syntes det var synd for Octavia, alle så ned på hende. Næsten alle i hvert fald. "I can smell your blood freak, you might as well show your face," lød stemmen fra den Seiri der var på jagt. Octavia lukkede øjnene i og prøvede at få sit hjerte til at sænke dens ekstreme fart - dog virkede det lettere sagt end gjort. At gøre sig usynlig ville ikke hjælpe når hun blødte, det ville bare være spild af energi. Energi Octavia slet ikke havde meget af lige nu overhovedet. Så fik Seirien øje på Octavia, som ellers prøvede at svømme fra den anden hurtige svømmer. Grebet om Octavias arm var stramt og hun så på det dæmonsike ansigt. "Look at you, how do you even deserve to live? I mean you are just a reminder of natures fails.. let me end it for you..," sagde Seiri kvinden med et lusket smil.
Indira
Antal indlæg : 37 Reputation : 0 Join date : 28/08/17 Bopæl : Shiana, Cruera Beskæftigelse : You'll find me swimming
Emne: Sv: Anxiety kicks in hard at times - Indira Søn Sep 03, 2017 6:49 pm
Påklædning ⚔ Halen, samt et bælte med hendes knivværk
Indira svømmede rundt i det store hav, som hun så ofte gjorde. Når hun ikke udforskede landjorden, udforskede hun nye områder af havet, eller undersøgte velkendte områder nærmere. Og på disse færde var hun altid bevæbnet. Man vidste aldrig, hvad man mon ville støde på, på en af disse opdagelser. Og Indira var trænet i brug af stort set alle våben. Lige siden hun havde været i stand til det, havde hendes far lært hende at kæmpe. De havde trænet stort set hver dag, og han havde lært hende alt hvad hun vidste. Og dette gjaldt ikke kun i kamp, men generelt. De havde været uadskillelige. Men de havde også kun været de to, eftersom Indiras mor blev dræbt, da Indira endnu var spæd. Hun havde ingen erindring om kvinden der havde givet hende livet. Men hendes far havde sørget for, at hun aldrig havde manglet noget. Og han havde lært hende godt op. Hun var nok en af de bedste krigere i hele Mara-riget, selvom det ikke var almen viden. Det var ikke noget hun meldte ud om, men snarere blot noget hun brugte til egen vinding. Hun var heller ikke bange for at slå ihjel. Hun slog aldrig Mara ihjel, men det havde hun endnu heller ikke været nødt til. Dog havde hun efterhånden dræbt utallige Seiri igennem sit liv, samt en del Magna Turpis. Hun hadede Seiri noget så inderligt. De havde været skyld i morens død, og 17 år efter, havde de også været indblandede i farens død. Hun krydsede sjældent veje med en Seiri, som hun efterlod i live.
Lige nu befandt hun sig inde i det gamle, sunkne skibsvrag, Dusnela. Hun havde befundet sig i en af skibets forfaldne kahytter, undersøgende, mens hun dog stadig forholdt sig på vagt. Dette var ikke et ukendt sted, og derfor kunne man sagtens forvente farer. Generelt skulle man selvfølgelig altid være forberedt på at møde farer, hvorend man færdede sig. Dette havde Indira altid lært at leve efter, og hun gjorde det skam endnu. Derfor hørte hun også straks da der var bevægelser nær hende, umiddelbart i kahytten ved siden af den hun selv befandt sig i. Hun hørte kort efter den umiskendelige lyd af en Seiris stemme. De havde en helt specifik måde at hvæse og snerre på, som ikke gjaldt for Mara. Hun mærkede blodet begynde at pumpe hurtigere rundt i sin krop, som hun mærkede den sædvanlige vrede mod hele Seiri-racen, stige op til overfladen. Hun trak i stilhed sit knivværk i højre hånd og svømmede i fuldkommen stilhed hen imod kahytten ved siden af. Hun manipulerede vandets molekyler til at stilne enhver mulig lyd fra hendes bevægelser, og bevægede sig tæt nok på, til at kunne se ind i kahytten. Hun så Seiri'en holde fast i et andet væsen, men hun kunne ikke se dette væsen ordentligt, fordi Seiri'en skyggede for denne. Men da Seiri’en snakkede om at slå denne ihjel, måtte hun gå ud fra at det ikke var en anden Seiri. Og alt andet ville sandsynligvis ikke være en fare for hende. I hvert fald bevægede hun sig i stilhed helt op bag Seiri'en. Så løftede hun klingen med højre hånd, og svingede den med nok kraft til at hugge Seiri'ens hovede af i ét, rent hug. Hun kylede den livløse krop hen i den anden ende af kahytten, ved et enkelt smæk med sin mægtige hale. Så stoppede hun sin vandmanipulation, og kiggede på Seiri'ens offer. Denne kvinde kunne umuligt være andet end en Natblida. Noget der hverken skræmte hende eller frastødte hende. Hun var ikke på nogen måde dømmende. Derfor løftede hun også blot et øjenbryn og satte sit våben på plads, for at signalere at hun ikke ville gøre kvinden noget. Så spurgte hun hende; "Are you hurt?"
Flest brugere online på samme tid var 31, Man Jul 17, 2017 5:35 pm
Flere nyheder i en [Admin nyhed]
Søn Sep 03, 2017 5:26 pm af Octavia
Heeeey Angels!
Så har vi her de sidste par tage gået og tilføjet et par ting eller to. Og på et par tidspunkter i den nykommende uge vil vi tilføje lidt mere til jer dejlige brugere!
Dog har vi et spørgsmål til jer også! Er der noget i synes vi mangler?
Emnesteder? Racer? Væsner i verdenen? Eller noget helt andet måske.
Vi ønsker at gøre siden så god som vi overhovedet kan, men …
Dejligt at se i trives på siden, og er igang med at plotte emner!
Vi vil lige fortælle vi har opfundet endnu en fin race til siden - som vi synes i skal have fornøjelse af! Håber i kan lide den
Husk! At i altid kan skrive hvis i savner noget til siden, eller i undre jer om noget. Vi svare så hurtigt vi kan og gør alt for at tilpasse jeres ønsker til siden <3 …
Velkommen havfolk og andre skabninger til åbningen af Ruled by blood!
Det er med stor fornøjelse at @Alessio og jeg åbner siden for jeres kreative karaktere og plots. Vi håber i får stor fornøjelse med at skabe en masse spil og fantastisk relationer med hinanden.
Her i starten ønsker vi at i læser historierne på siden godt igennem, samt jeres race. Der er nogle der kræver …
Man Okt 30, 2017 10:52 am af Gæst
