I ain't sneaking around! Okay maybe just a little - Orion

S: Castle de pearl hvor de royale bord
T: Det omkring middagstid
O: Hvad der nu end måtte være på slottet
P: Klik sådan ser hendes hale ud c:
Emne til: @Orion

---

Det var tid til eventyr! Eller faktisk havde Luna blot sneget sig ind på slottet af ukendte årsager -for hun kunne i virkeligheden sagtens banke på og blive lukket ind. Hendes mor var en respekteret Mara blandt Rainer de Morrow som var dronningen - deruover var Ocean og Luna meget gode venner - også Dahlia og Luna. Dog havde Luna aldrig sagt nej til et lille eventyr og det var langt sjovere - at snige sig ind end at banke på. Desuden ønskede hun på sin vis at Orion skulle fange hende, måske testede hun alligevel mest egentlig hans evner som vagt. Hvilket nok heller ikke var så sødt gjort. Lige nu var det i hvert fald ikke det der fyldte i den glade Maras hoved. På trods af alt, så kunne hun da stadigvæk le og have det sjovt -det mente hendes moder var det vigtigste. Luna havde mistet en kær veninde og rettigheden til at se sin storebror fordi han var anderledes. En af de ting kunne der gøres noget ved og hun brød ofte reglerne for at se Dallas. Sienna var død, men det var Dallas ikke - så der kunne hun søge lidt tørst. Desuden var han den eneste hun turde være ked af det overfor - ikke at hun gjorde det. Hun ønskede ikke han skulle bekymre sig om hende, desuden var hun okay - det meste af tiden.

//Okay det lidt kort, men håber det går som en start - bare fang hende xD

P: Udseende

Orion var langt fra den eneste vagt ved paladset. Der var mange vagter. Mange der villigt og med stor stolthed vogtede den royale familie. Orion var dog en Thyssen. Og alle Mara vidste at Thyssen familien altid havde vogtet den royale familie. Der var andre Thyssen som vagter, også. Fjern familie og slægtninge, men en sand Thyssen var kendetegnet ved den sorte skikkelse. En lang og muskuløs hale dækket af kulsorte skæl, som var over dobbelt så lang som hans menneskelige krop. En hale der begyndte med typiske træk, nogle ekstra finner til at holde balance - men som så endte i en næsten lidt mere slangelignende figur, slank og smidig, men stærk.
Hvilket også blev tydeligt ved Orions bevægelsesmønster, som han nærmest snoede sig ned ad en høj søjle, og nærmede sig Luna. Han vidste det var hende, så der var ingen grund til at trække de to sabler fra bæltet omkring hans liv. Men ikke engang den kære Luna skulle have lov til at gebærde sig frit og uden formål i paladset. I hvert fald ikke hvis det stod til Orion.

"And where do you think you're going?" Lød det fra ham. Autoritært og fast. En tone der indikerede at han havde stoppet mange ubudne gæster i løbet af de år han havde været på sin post. Den store Orion bevægede sig, trods sin størrelse, ganske hurtigt og elegant hen foran hende og blokerede hendes vej. Så lang var hans hale, at en stor del af spidsen rørte koralrevet under dem, og hjalp ham med at holde en oprejst og rank positur. "Someone expecting you, Luna?" Tonen blev mere... venlig. Eller, så venlig som han nu kunne gøre det. Med en let sænket hage, og et blik der forblev fæstnet mod hende uden at blinke. Dog med et hint af et diskret smil i mundvigen. Det var svært at mønstre noget større smil, eller fremkalde nogen større form for venlighed og glæde. han tanker var befærdede nok, og alligevel mindede synet af Luna ham om Sienna... Han lillesøster. Som var død for ikke så lang tid siden. Luna var ingen trussel. Hun var generelt velkommen i paladset. Men ikke uden at lade vagterne kende til hendes besøg eller intentioner. Dog... så var det ikke særligt overraskende at ingen ringere end den eventyrlystne Luna, ville forsøge at snige sig ind på paladset.