My next meal? Interesting - Adran

Hun vandrede langs øens vandkant, iklædt laser af tøj hun havde samlet fra sine ofre. Hun havde taget det hele og skabt noget nogenlunde bærbart tøj som hun nu havde på. Ikke at tøj var en nødvendighed for hende. Hvis det stod til hende, behøvede ingen at have tøj på. Men det var blevet lidt koldere over vandet til at være nøgen, så derfor havde hun for en gangs skyld tøj på. Langs søen lå der knogler fra hendes tidligere ofre og hun var sikker på at nogen havde invaderet hendes sted, for nogle af knoglerne havde rykket sig mens hun var væk.
Hun var heller ikke sikker på hvordan hun var kommet hertil til at starte med. Men nu havde hun været her i et stykke tid og ernæret sig på de stakkels sjæle som vandrede for tæt på hvad hun nu kaldte hendes sø.
Noget inden i hende fik hende til at lege at hun gik på line langs vandkanten af søen. Hver gang hun trådte forbi eller vandet flød længere eller kortere frem end hvad hun havde troet, prustede hun irriteret. På den måde blev hun ved med at forsøge at gå på linen, også selvom hun fejlede. Hun så op som hun hørte en slags snakken. Stille gik hun væk fra vandkanten og hoppede op af et træ før hun hurtigt men lydløst fik kravlet op på en gren. Hun vandrede gennem grenene og hoppede fra træ til træ med en lethed.
Som en hybrid burde hun have været meget mere i vandet, men hun var langt mere interesseret i at kravle i træer og mestre kunstskaben i at kunne skjule sig i et træ. Roligt kom hun frem til hvor larmen kom fra og hun lagde hovedet på skrå som hun lyttede til dem. Hun satte sig på grenen og lod sine ben dingle ned mens hun betragtede dem. Hun vidste ikke om de ville bemærke hende, og faktisk betød det ikke så meget for hende hvis de gjorde. Hun elskede at kravle i træer og at komme væk herfra og forsvinde var intet problem for hende. Lige nu var hun bare interesseret i hvad disse grounders havde gang i.

Hun trak let på mundvigene som han kaldte det sjov. Hun rystede på hovedet og så på ham. "Fun? What fun could there ever be to fighting? So many people die fighting and you call it fun?" sagde hun lettere irriteret, som hun tænkte tilbage på sin fortid. Hvad sjov var der virkelig i at kæmpe? Hun valgte dog at lade det ligge, det hele var alligevel fordi hun ikke kunne forstå det og noget i hende ville heller ikke vide mere om det. Hvis det holdte dem i live, virkede det vel.
"You don't know me. I am but a stranger to you. But hear this leader of this island. You may be safe in your home and to some extend as long as your guards are defending you." startede hun stille mens hun vendte hovedet for at se ham i øjnene. Hendes stemme blev mere seriøs og de guldfarvede øjne var ikke til at tage fejl af. "Be careful around trees. If I'm hungry, you might become my dinner. And you may be good with your sword and fights. But the trees are my hunting ground and I wouldnt stop until one of us are unable to go on." afsluttede hun så som hun forsigtigt trådte ud i vandet. Hun mærkede det våde sand mellem hendes tær og selvom det burde være en rar og hjemlig følelse, mærkede hun kun vådheden og kulden. Hun sukkede kort og trak en trist grimasse.
"I hate the water." mumlede hun for sig selv før hun gik op i det tørre sand igen.