IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Årstal | 3547

Årstid | Efterår

Måned | September

Det vigtige
Latest topics
» Med på det meste ¯\_(ツ)_/¯
Fre okt 06, 2017 12:56 pm by Verdana

» Debris Isle
Tors okt 05, 2017 9:56 am by Gæst

» Little do they know - Sachin
Søn sep 17, 2017 9:12 pm by Sachin

» Give me everything! ~ Søgning :-)
Tors sep 14, 2017 9:27 pm by Verdana

» Naiads (Vandnymfer)
Tirs sep 12, 2017 7:36 pm by Alessio

» Something Under Her Skin[Indira]
Lør sep 09, 2017 12:27 am by Orion

» Flere nyheder i en [Admin nyhed]
Fre sep 08, 2017 7:49 pm by Octavia

» The unknown
Fre sep 08, 2017 7:47 pm by Octavia

» Sochi (Slangefolk)
Fre sep 08, 2017 6:19 pm by Alessio

Top posting users this month
Octavia
 
Verdana
 
Statistics
Der er i alt 36 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Solomon

Vores brugere har i alt skrevet 319 indlæg in 87 subjects

Share | 
 

 The Past is Never Where you Think you Left it[Christopher]

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Orion

avatar

Antal indlæg : 43
Reputation : 0
Join date : 20/08/17
Bopæl : Cruera, Oclana
Beskæftigelse : (Former) Royal Guardian

IndlægEmne: The Past is Never Where you Think you Left it[Christopher]   Lør aug 26, 2017 1:14 am


@Christopher
S: Dusnela, den forliste færge.
T: Næsten middag.
O: Dækket af den forliste færge. Overgroet af tang og alger, befolket af alskens kryb og kravl af havet. Med en flok passerende hvaler i afstanden.
P: Intet tøj udover nogle ringe af guld omkring hans hals, armbånd, og sine to sabler der ligger en smule væk fra ham.

Våben var ikke tilladte når der skulle mediteres. Det var en periode af splittelse og spirituel udfoldelse, ikke af vold. Så Orion havde efterladt sine våben nogle meter væk fra sig på det skrå dæk af den forliste færge. I mellemtiden havde han placeret sig solidt derpå. Med sin hale nærmest rullet op under sig og omkring sig. Flade hænder hvilede mod halen på hver sin side af en rank overkrop. Og dér blev han siddende...

Orion havde allerede siddet der i flere timer. Siden morgenstunden. At meditere var ikke just noget man normalt så i havet. Med alt dets liv og drama væsnerne imellem. Det kunne ofte være svært for mange at finde tiden, årsagen, og tålmodigheden til at tage flere timer ud af skemaet, og benytte det til hvad mange sikkert essentielt ville kalde en nytteløs aktivitet. Men Orion havde gjort denne slags i mange år. Lært sig selv at sænke sit åndedræt, blodtryk, og temperatur. Lært at hvile i sig selv, og lade tankerne flyde frit i strøm som en stærk flod. Han var en praktisk og aktiv person. Men også en mand med brug for en form for privat selvfordybelse, såvel som selvforståelse. Han beviste ofte sig selv som et enigma; gik imod folks forudsatte forståelse af ham. Ofte langt mere voldelig og formidabel end modstandere forventede eller troede. Langt mere vis end nogle havde regnet med. Langt mere accepterende end hans adfærd ville tyde på. Og endda også til sig selv, ofte.

Han nød disse stille stunder. Hvor han kunne mærke de små og diskrete strømme af vand i havet, glide forbi og langs hans hud. At lukke øjnene, og lade selv fjerne lyde blive højere og nærmere. Som lyden af sang fra den flok hvaler der svømmede forbi området. Eller den diskrete klirrende lyd af en krabbe der trissede afsted over skibets dæk. Lyden af en havre der dykkede ned i vandet og snuppede en fisk fra overfladen. Han havde brug for dette. Langt mere end han nogensinde havde haft i sit endnu relativt unge liv. Hovedet og hagen let sænket mod en rank og fremskudt brystkasse. Totalt og helt igennem uden bevægelse eller tegn på liv. Blot... stille. Han var ikke en del af livet omkring sig, men livet fortsatte alligevel sin gang i havets bund. Hvilket i sig selv, var ganske oplysende at opleve.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Christopher

avatar

Antal indlæg : 10
Reputation : 0
Join date : 22/08/17

IndlægEmne: Re: The Past is Never Where you Think you Left it[Christopher]   Lør aug 26, 2017 6:27 pm

[justify]Påklædning
-Tøj + Sko Han har intet tøj på
- Andet Grundet hans art, har han to forskellige farver øjne . Hans ene øje er mørkebrunt og det andet gyldent. Han har samtidig tatoveringer på sin overkrop Link + Link

Det var ikke ofte, at han svømmede rundt i vandet, generelt forsøgte han at holde sig væk fra det. Der var selvfølgelig de enkelte gange, hvor han simpelthen ikke kunne holde sig tilbage. Problemet med hans race, var at han dog ikke kunne holde vejret længe, og derfor ofte skulle op til overfladen, blot for at kunne vejret. Heldigvis gik der gerne noget tid, før han rent faktisk skulle op til overfladen igen, så han havde rigelig med tid til at udforske. Desuden havde han næsten aldrig besøgt Dusnela, et sted han altid havde haft et ønske, om at udforske og se nærmere. Der var noget spændende, ved at befinde sig blandt et forlist vrag, noget som førhen var brugt til transport. At han så gjorde dette alene, var nok det eneste slemme ved det. For hvis der var noget han hade, så var det at være alene, det fik alle hans tanker igang og det var ofte mørke tanker, som ikke just var de mest behagelige.
Han nåede ikke langt ned, før han bemærkede en skikkelse. På trods af våbene der lå tæt ved ham, som sikkert var en advarsel imod, de som tænkte de ville forstyrre ham, dog var der noget ved den mand, der gav ham lysten til at forstyrre ham. Han burde vel egentlig have, en af de fine stemmer i hans hovede, som fik ham til at stoppe med, at gøre komplet dumme ting. Han havde selvfølgelig ikke denne stemme, hvilket også forklarede, hvorfor han så ofte gjorde dumme ting og ofte kom til skade. Han svømmede imod manden, og drillende tog han sablerne. Han svingede dem rundt i sine arme "Why the fuck do you have these man? They are kind of awesome" han var fuldkommen ligeglad, med at manden var i gang med at mediterer, og at han sikkert ville få tæsk, hvis han blev ved med dette. Ikke desto mindre fortsatte han, og på trods af hvor dum han kunne være, så var han overraskende god med sværd og generelt våben. Meget kunne man sige om hans mor, men hun havde dog lært ham at forsvarer sig selv.
Mens han svømmede rundt om den mediterende skikkelse, fandt han sig selv betragte ham og han virkede ufattelig bekendt, som om han havde mødt ham før, men bare for langt tid siden "Ori is that you?" et skævt smil formede sig på hans læber "Oh my god it is you, still all so serious" han grinede og blev rank i ryggen "My name is Orion, and I'm super serious" han lavede en parody, af hans gamle vens stemme, og hans tendens til at lyde så seriøs.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Orion

avatar

Antal indlæg : 43
Reputation : 0
Join date : 20/08/17
Bopæl : Cruera, Oclana
Beskæftigelse : (Former) Royal Guardian

IndlægEmne: Re: The Past is Never Where you Think you Left it[Christopher]   Lør aug 26, 2017 6:57 pm

Trods Orions positur, stilling, og meditation. Var det endnu ikke en sårbar situation at stille sig selv i. Selvfølgelig var sablerne et stykke væk fra ham. Men han var dog opmærksom. Det var ikke ligefrem fordi nogen ville kunne snige sig op på ham, eller overraske ham. Orion mediterede sædvanligvis også i sit hjem, så han var skam vandt til forstyrrelser, eller blot lyden af kongerigets liv omkring sig. Han lugtede... Seiri? Men en Seiri ville ikke svømme direkte imod ham. Det ville være imod deres ellers primale og dyriske natyr at udfordre et potentielt byttedyr så hurtigt. Så hvad var det der nærmede sig? Det var ikke svært hverken at høre eller mærke Christopher i nærheden. Hver bevægelse med hans hale, og Orion kunne mærke skiftet i vandet omkring sig.
Men dog viste denne fremmede sig at være hurtigere end han havde regnet med. Idet Orion åbnede sine øjne, havde den fremmede mand allerede taget hans sabler. Noget der i det samme fik en iskold flamme til at blusse op under Orions hud. Så han vendte blikket mod manden som han beundrede sablerne og svingede dem rundt omkring sig selv. Orion kneb sine øjne lidt. Betragtede den unge mand imens han endnu blev siddende. Kun for hurtigt at indse hvem det i virkeligheden var. Christopher! Hvor lang tid var der gået? ti år? længere? Men ved synet af Chris der slyngede sablerne rundt omkring sig, og svømmede omkring ham, endte Orion dog med at sukke ganske opgivende, og igen falde til ro. Det var lige før han havde hidset sig op allerede, så det var da ganske befriende at det i det mindste var Chris der havde taget hans sabler... Og ikke en anden. "I'm meditating.." Lød det fra ham, idet han så lukkede sine øjne i igen. Men enhver chance for at vende tilbage til den afslappede sindstilstand blev hurtigt ruineret, af den sislende lyd og fornemmelse; af sabler der skar igennem vandet. Endnu et suk måtte slippe fra hans læber, hvorefter han så rankede ryggen og åbnede øjnene.

Orion kunne ikke holde sig fra at smile ganske diskret og skævt da det langt om længe begyndte at gå op for Chris hvem han var. "I see you haven't changed much, either..." Kommenterede han ganske roligt med blikket fæstnet mod sin gamle ven, imens han opførte sin noget så charmerende imitation af en seriøs Orion. Det var farligt at følge Chris' tankestrøm, og svare ham på samme emne som han selv gjorde. Orion huskede han i sin tid fandt en teknik til dette. Hver gang Chris snakkede om Orion, skulle Orion blot snakke om Chris. Hver gang Chris fik en dårlig idé, skulle Orion præsentere en ny, og knapt så farligt, forlag. Chris var som en evigt flyvende pil, der af og til skulle afbøjes fra sin flugt... Så den ikke samlede sig for megen hastighed og endte ude af kontrol.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Christopher

avatar

Antal indlæg : 10
Reputation : 0
Join date : 22/08/17

IndlægEmne: Re: The Past is Never Where you Think you Left it[Christopher]   Man aug 28, 2017 2:15 pm

Han klukkede, og vendte sit blik imod Orion, som han med en seriøs stemme, udtalte at han mediterede "I'm meditating, look at me, I'm serious and I meditate" han fangede næsten Orions seriøse og dybe stemme. Det var måske dumt, at lave sjov af denne mand, men han vidste at på trods af hvor dum han kunne være, så ønskede Orion ham sikkert ikke død. Dette forklarede også fint, hvorfor han endnu var i live, også selvom han havde snuppet, de våben Orion normalt aldrig, lod andre røre ved. I sidste ende ville han nok havde været død, for så mange år siden, hvis Orion ønskede at gøre dette. I sidste ende var, det altid sjovt at gøre ham irriteret, netop fordi han ikke slog ham ihjel, men altid reagerede på det.
Han rullede med øjnene, da Orion sagde han ikke havde ændret sig. Hurtigt kiggede han ned af sig selv, hvorpå han spændte i sine muskler. Nok havde nogen ting ikke ændret sig, men han havde fået en del muskelmasse "I think I look a lot better" han trak på skulderne, dengang de to mødte hinanden, og rent faktisk byggede på deres venskab, havde han været en ung mand, der knap og nap kunne snakke med kvinder. Nu kunne han snakke med dem, og han så bedre ud "But my devilishly charm is still the same" han vrikkede med øjenbrynene, og smilede bredt. Han svømmede hen om bag ham, og før han greb fat i Orions' kinder, lagde han sablerne på dækket "are you ignoring me, you know that never ends well"

//Sorry for den korte længde Smile
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Orion

avatar

Antal indlæg : 43
Reputation : 0
Join date : 20/08/17
Bopæl : Cruera, Oclana
Beskæftigelse : (Former) Royal Guardian

IndlægEmne: Re: The Past is Never Where you Think you Left it[Christopher]   Man aug 28, 2017 4:49 pm

Kontrasten mellem Christophers afslappede og easy-going attitude, og Orions ofte alvorlige og intense adfærd; var ikke et problem for Orion. Han kunne håndtere alt hvad livet kastede efter ham. Eller, for det meste. Og til sammenligning med hvad livet havde præsenteret ham de seneste par år; syntes Christophers useriøse adfærd ikke særligt udfordrende. "My meditations are the only reason why I haven't stripped the scales from your tail, for taking my sabers..." Kommenterede Orion hurtigt og køligt, og skævede en anelse udfordrende mod Chris. han ville selvfølgelig ikke gøre det. Men i dét lå alligevel et ganske klart budskab; ikke røre ved hans sabler...

Men i hans tidligere ord, lå også den klare viden om at Chris nok skulle røre ved sablerne så længe der ikke var nogen der stoppede ham fysisk. Måske ville Orion give ham en god omgang en af dagene, men havde dog alligevel svært ved at se fordelen ved det. Orion skævede mod ham igen, endnu imens han blev siddende hvor han var. Da de to havde mødt hinanden havde Chris selvfølgelig set meget anderledes ud. Orion selv havde været en spinkel fyr i sin tid. Chris var ikke den eneste der havde erhvervet sig maskuline træk og muskelmasse. Christophers svart vedrørende hans charme og åbenbart forbedrede udseende, valgte Orion ikke at svare på. I stedet var hans eneste reaktion et lille suk og en let himlen med øjnene.

Da Orion så hørte hans sabler blive lagt på dækket, vendte han i det samme opmærksomheden mod dem. Han nåede endda at gribe fat i den ene, inden han så kunne mærke Christophers hænder og fingre omkring hans kinder. Hvilket så med stor sikkerhed og bravør, provokerede en reaktion frem hos ham. "Don't..!" Var alt han fik fremstammet en anelse frustreret, idet han hurtigt bevægede sig nogle meter væk fra Christopher. Men dog ikke uden at have fisket den anden sabel med sig. "Okay!" Han satte sine sabler i bæltet og fæstnede sig blik mod Chris. "It seems we have to lay down some ground rules.." Den ene hånd hvilede imod skaftet af hans ene sabel, imens han med den anden begyndte at tælle. "No touching me, and no touching my sabers. And no.." Med et lille smæld fik han fisket sin hale til sig, så den ikke længere lå imellem dem. "...No touching the tail, either!" ... "Got it?" Orion var så afslappet og cool omkring det som han kunne være. Og ordene han benyttede tyede ikke ligefrem på aggressivitet eller lignende. Dog var tonefaldet og hans blik så tilpas intenst, at hans pointe og ønske blev gjort tydeligt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: The Past is Never Where you Think you Left it[Christopher]   

Tilbage til toppen Go down
 
The Past is Never Where you Think you Left it[Christopher]
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Ruled by blood :: Området udenfor Cruera :: Dusnela-
Gå til: