IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Årstal | 3547

Årstid | Efterår

Måned | September

Det vigtige
Latest topics
» Krystallandet
Man okt 30, 2017 10:52 am by Gæst

» Med på det meste ¯\_(ツ)_/¯
Fre okt 06, 2017 12:56 pm by Verdana

» Debris Isle
Tors okt 05, 2017 9:56 am by Gæst

» Little do they know - Sachin
Søn sep 17, 2017 9:12 pm by Sachin

» Give me everything! ~ Søgning :-)
Tors sep 14, 2017 9:27 pm by Verdana

» Naiads (Vandnymfer)
Tirs sep 12, 2017 7:36 pm by Alessio

» Something Under Her Skin[Indira]
Lør sep 09, 2017 12:27 am by Orion

» Flere nyheder i en [Admin nyhed]
Fre sep 08, 2017 7:49 pm by Octavia

» The unknown
Fre sep 08, 2017 7:47 pm by Octavia

Top posting users this month
Statistics
Der er i alt 36 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Solomon

Vores brugere har i alt skrevet 320 indlæg in 88 subjects

Share | 
 

 Unapologetically broken, yet so damn easy to love - Christopher

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Octavia
Admin
avatar

Antal indlæg : 74
Reputation : 0
Join date : 07/10/16
Bopæl : Cruera

IndlægEmne: Unapologetically broken, yet so damn easy to love - Christopher    Tors aug 24, 2017 8:00 pm

Sted: Et lille skov område på Superesse øen.
Tid: Morgentimerne
Omgivelser: Lidt træer, den lille gruppe der har fundet Octavia.
Vejr: Dejlig lunt.
((Påklædning:Kjolen + symbolerne på huden + Hår))
Emne til: @Christopher


Det var det sekund hun gispede efter vejret, hvert slag.. hvert spark fik hende til at prøve at hive vejret ind. Det sorte blod malede huden og lige meget hvor meget hun end prøvede - så havde de overgrebet på hende. Kjolen var mere eller mindre gået i stykker, ikke at det var hendes heller. Octavia var måske ikke grounder men hun vidste hvordan man omgik sig på land. Det takkede hun Jaden for. Alligevel var det svært - specielt når markeringerne lignende forskellige symboler der var blottet næsten over alt på hendes overkrop ikke kunne gøres usynlige. Det gjorde hende genkendelig og ikke mindst afslørret. Alligevel var det første gang at grounders levede op til hendes mors minder. Selvfølgelig var det også den samme klan, var de bare mere voldige end resten? Eller var alle måske bare ens? Disse grounders, fem grounders, sparkede løs på hende som var hun deres nye boksepude. Trak hende på benene i håret, og gav hende et par slag elelr to.
"Do you think Sachin would love her as a present?" Spurgte en af dem og løftede hende op og stå på armen. Octavia kunne snart ikke holde sig på benene, men hendes benmuskler var trods alt stærke.
Screw you, mumlede hun og spyttede ham i ansigtet. Spyttet var blandet med hendes blod og lignede mere en sort klat end hvad de måske havde forventet. De lo af hende og nikkede.
"This merfreak will surely be the perfect present for him, maybe he will even give us something in return," den kommentar fik Octavia til at le en smule.
Sure about that? I'm not even worth anything.. just a freak by nature, why waste time on me.. there is so many other fish in the ocean.. but be careful in the water... you never know what might just pull you under, svarede hun en anelse flabet hvilket resulterede i flere slag kom på række.

"You only speak when we give you permission," vrissde en af dem og nød tydeligvis sin magt lige nu. Octavia spyttede blod ud på jorden og så op. Hun opdagede noget i baggrunden der kom nærmere. Sikkert bare endnu en der kom for at nyde showet. Det ville ikke overraske hende. Den eneste hun havde kendt der ville redde hende på land var Jaden, men hun havde slettet hans minder - han huskede intet om hende, og hun tvivlede på han ville hjælpe hende nu.

_________________
F-E-A-R has two meanings:
Forget Everything And Run’ or
Face Everything And Rise.
The choice is yours.

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://ruledbyblood.danskforum.net
Christopher

avatar

Antal indlæg : 10
Reputation : 0
Join date : 22/08/17

IndlægEmne: Re: Unapologetically broken, yet so damn easy to love - Christopher    Tors aug 24, 2017 8:56 pm

Påklædning
-Tøj + Sko Han har en t-shirt på, et par slidte bukser og en jakke på, der har en hætte. Han har et par sorte sko på Link
- Andet Grundet hans art, har han to forskellige farver øjne . Hans ene øje er mørkebrunt og det andet gyldent. Han har samtidig krigsmaling i ansigtet Link

Han burde virkelig ikke blande sig, og dog kunne han ikke lade hver. Det var tydeligt ud fra blodet, at hun ikke just var en normal grounder eller for den sags skyld et væsen fra havet. Alene dette fik hans blod i kog, og fik fjernet al form for rationalitet. Nok vidste han ikke hvad der skete forude, men én ting vidste han da, og det var at hvem end hun var, så fortjente hun ikke, at få dette gjort imod sig. Han kunne relatere til det faktum, at hun som en hybrid var, højst tænkelig ikke just var elsket og det nok var derfor, at menneskerne tævede hende. Han kendte til den slags smerte, og havde i mange år, været offeret for den slags. Hans kære mor, havde trods alt aldrig lagt skjul for, at hun havde et stort had for ham, hvilket kom i formen af det vold hun udsatte ham for.
Han sneg sig op imod dem, med intentionerne om at tæve dem, dertil vise dem at hvad de gjorde var forkert, og at det i den grad havde konsekvenser. Han fik et øjeblik øjenkontakt med hende, og han holde en finger op til sin læbe, som for at vise hun skulle være stille. Han fik sneget sig op på den ene, hvis nakke han hurtigt brækkede. Den anden sparkede han hårdt imod træet, samtidig med han gjorde dette, hev han et sværd fra manden. Med et koldt udtrykke i hans øjne, hamrede han sin støvle, ned i hovedet på manden, som kom med lyde af smerte. De tre andre havde lagt mærke til kaoset, og en løb imod ham, som dog hurtigt mistede et hovedet, hvilket selvfølgelig fik blodet, til at kaste sig op i hans ansigt. Han rullede med øjnene, og netop som han ville fjerne blodet, slog en af menneskerne ham i hovedet, hvilket resulterede i at hans mindre kønne side kom frem. For et øjeblik, var det tydeligt at se, han i den grad ikke var et menneske. Han bed ned i mandens hals, og flåede et stort stykke af hals ud. Den sidste mand, stod skræmt tilbage og vendte sig om for at løbe, han nåede dog ikke langt, da Christopher kastede sværdet efter ham og overraskende nok, ramte ham perfekt i ryggen. Med dette gjort, blev hans ansigt igen normalt, så normalt det kunne være med blod over det hele, også selvfølgelig krigsmalingen.
Han så ned på kvinden, hvorpå han regnede ud, at hun næppe ville kunne rejse sig op, og siden de ikke just var sikre her, måtte han vel bærer hende. Nok kunne han blot lade hende ligge, men så led var han da ikke. Han bøjede sig ned, og med lethed fik han løftet hende op. Han holde en arm bag hendes ryg, og en anden under hendes knæ. På trods af ikke just, at gå helt perfekt, fik han hurtigt bevægede sig gennem skoven og hen til et mere sikkert sted, et sted hvor de kunne være gemt og sikre. Han lagde hende blidt ned på jorden, hvorpå han satte sig på knæ ved siden af hende. Han trak sin jakke af, og tilbudte den til hende, på trods af han ikke havde sagt noget, var der en venlighed til hans udtryk, der afslørede han ikke havde nogen onde tanker.
Han rev et stykke af sin t-shirt, hvorpå han begyndte at fjerne blodet fra hendes ansigt "You okay?" spurgte han nysgerrigt. Han havde en dyb stemme, hvilket mange af han elskere fandt charmerende "I mean with the situation taken into account" han trak på skulderne og skar en grimasse. Hun havde ikke just været heldig, specielt med det faktum, at der havde været 5 mennesker, som alle havde været sammen om at tæve hende, noget man ikke just kunne kalde fair.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Octavia
Admin
avatar

Antal indlæg : 74
Reputation : 0
Join date : 07/10/16
Bopæl : Cruera

IndlægEmne: Re: Unapologetically broken, yet so damn easy to love - Christopher    Fre aug 25, 2017 9:14 pm

Hun skulle ikke sige noget, og af en eller anden grund - så valgte hun per instinkt at stole på han ikke ville angribe hende. Octavia stolede ikke på andre landborgere end Jaden, men der var noget over auraen på ham der kom imod gruppen. Ganske rigtigt tog han en ud efter den anden, og så snart grebet på Octavia var blevet sluppet - svækkede benmusklerne efter den lange kamp om at holde ud. Ganske kort var hun egentlig ligeglad og fokuserede på at trække vejret, bide smerten i sig til, at der gik hul på læben og blodet kunne smages. Alt kaoset forsvandt omkring hende i egne tanker og hovedet der dunkede. Generelt bemærkede hun intet før hun pludselig så ansigtet igen. Dog før hun nåede egentlig at sige et ord, så havde han løftet hende op i armene. Octavia spændte musklerne kort og opmærksomt. Mest fordi hun trod alt havde hørt mange historier - og hun ville hellere være for sikker end ikke sikker. Først som de i sidste ende havde gået et stykke tid og hun var blevet overbevist om det måske ikke var så slemt igen, slappede hun mere af. De kom et sted hen hvor han satte hende ned igen. Octavia havde ikke tænkt sig at ligge ned, specielt ikke i ukendte omgivelser. Blikket hvilede en anelse mistroisk på ham som han tilbød sin jakke uden ord, hvorfor snakkede han ikke? Var han bange for hun ikke kunne tale? Lige som hun skulle til at sige noget, begyndte han at fjerne blodet i hendes ansigt. Det sorte blod var ikke ligefrem kønt og man kunne ikke rigtig se ansigtet for det nu. Endelig snakkede han, hvilket gjorde situationen mere behagelig end før. Et fnøs forlod hendes læber kort.
"I guess I am... I have seen worse, svarede hun med et svagt smil. Set ikke oplevet, for Octavia havde set værre. But thank you, you saved my life, måtte hun indrømme. For det havde han gjort uden tvivl. Et par minutter mere og de havde sikkert henrettet hende selv eller gjort hende værre.

Det tog hende lidt tid før hun rullede skulderne lidt tilbage og vippede hovedet til siden - bare for at få musklerne på plads. Det var som om nerverne var enormt ømme, men alligevel klarede hun den. Det så måske værre ud end det var, og var måske mere mentalt end fysisk hun var skadet.
You are not a grounder are you? You are different... like me.. not like me, but you know.. spurgte hun så nysgerrigt og ganske stille. Sorry I'm just not use to meeting people whom aren't like everyone else.. and I'm Octavia.

_________________
F-E-A-R has two meanings:
Forget Everything And Run’ or
Face Everything And Rise.
The choice is yours.

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://ruledbyblood.danskforum.net
Christopher

avatar

Antal indlæg : 10
Reputation : 0
Join date : 22/08/17

IndlægEmne: Re: Unapologetically broken, yet so damn easy to love - Christopher    Fre aug 25, 2017 10:53 pm

Det var tydeligt på hende, at hun ikke stolede på ham, han ville også blive overrasket, hvis hun havde stolet på ham, efter de kun lige var mødt. Han kunne trods alt være et monster, der måske kun ønskede hende ondt, selvom han lige havde reddet hende. Han bemærkede endda det mistroiske blik, da han tilbød hende sin jakke, hvilket egentlig var for hun kunne dække sig til. På trods af hun havde en kjole på, syntes den at være mere ødelagt end noget andet. Så for at hun ikke følte sig ubehagelig tilpas, eller frygtede han ville gøre noget imod hende, ville han tilbyde hende sin jakke. For ham gjorde hendes sorte blod ham intet, det bevidste blod at hun var anderledes, og at hun var som ham, en hybrid og anderledes.
Han hævede øjenbrynet, da der kom et fnis fra hende, et der nærmest kunne sammenlignes med det, fra en ung pige. Det fik endda et smil frem på hans læber. Da hun sagde hun havde prøvet værre, men så senere han sagde tak, nikkede han blot. Hvorfor han med et ikke snakkede så meget, vidste han faktisk ikke, måske havde han blot ikke meget at sige "you welcome" lød det fra ham efter lidt tid. Med et syntes hun at komme med en masse ord, som kunne hun ikke holde dem tilbage. De var dog mest rettet imod ham, og hvad han var, hvilket hun havde ret i. Han var ikke en grounder, han havde aldrig været en, han delte dog DNA med en kvindelig grounder, som for længst var død og borte.
Han klukkede blidt "It's okay, I haven't meet a lot of our kind, and no I'm not a grounder, never been one" han trak på skulderne "But yeah I guess I'm like you, in some ways" hun var den første hybrid, som han havde mødt og dog kunne han fornemme på hende, at hun var ligesom ham "I'm Christopher" han havde intet efternavn, så meget ville hans mor ikke give ham. Hun havde foragtet ham, så hun ville næppe give ham den gave, hun havde givet ham livet og mere ville hun ikke give ham "Was it because of what you are that they attacked you?" spurgte han nysgerrigt "it's okay if you don't want to talk about it, I won't force you" han sendte hende et blidt smil, og kiggede igen væk.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Unapologetically broken, yet so damn easy to love - Christopher    

Tilbage til toppen Go down
 
Unapologetically broken, yet so damn easy to love - Christopher
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Ruled by blood :: Fastland :: Superesse øen-
Gå til: