IndeksCalendarFAQSøgTilmeldte brugereGrupperTilmeldLogin
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

Årstal | 3547

Årstid | Efterår

Måned | September

Det vigtige
Latest topics
» Krystallandet
Man okt 30, 2017 10:52 am by Gæst

» Med på det meste ¯\_(ツ)_/¯
Fre okt 06, 2017 12:56 pm by Verdana

» Debris Isle
Tors okt 05, 2017 9:56 am by Gæst

» Little do they know - Sachin
Søn sep 17, 2017 9:12 pm by Sachin

» Give me everything! ~ Søgning :-)
Tors sep 14, 2017 9:27 pm by Verdana

» Naiads (Vandnymfer)
Tirs sep 12, 2017 7:36 pm by Alessio

» Something Under Her Skin[Indira]
Lør sep 09, 2017 12:27 am by Orion

» Flere nyheder i en [Admin nyhed]
Fre sep 08, 2017 7:49 pm by Octavia

» The unknown
Fre sep 08, 2017 7:47 pm by Octavia

Top posting users this month
Statistics
Der er i alt 36 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Solomon

Vores brugere har i alt skrevet 320 indlæg in 88 subjects

Share | 
 

 Golden Sheep and Black Shepherd[Octavia]

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Orion

avatar

Antal indlæg : 43
Reputation : 0
Join date : 20/08/17
Bopæl : Cruera, Oclana
Beskæftigelse : (Former) Royal Guardian

IndlægEmne: Golden Sheep and Black Shepherd[Octavia]   Ons aug 23, 2017 6:34 pm


@Octavia
S: Cruicia, det mørke hav.
T: Aften, nær solnedgang.
O: Det mørke hav, med højt og tætbevokset tang næsten så langt øjet kunne se. Solens gyldne stråler der endnu gennemborede vandet i glitrende stråler.
P: Hale. Øjne. Intet tøj udover nogle ringe af guld omkring hans hals, og et gyldent armbånd omkring hans håndled. Samt, selvfølgelig, et bælte og en skede til hans Sabel.

Endelig nåede Orion toppen af det tætbevoksede tang, og kunne nu vende blikket over bevoksningen. Tangen var så højt, at der nu ikke var mere end måske tyve meter til vandets overflade. Hans lange muskuløse hale var endnu i tangen, med overkroppen over, og frit udsyn. Han havde brug for at se. Der var ingen skibe i nærheden, og han spottede ingen rovdyr. Men det var endnu ikke sikkert. Cruicia var et berygtet sted, og med god grund. Og Orion havde alligevel uden tøven gjort rejsen dertil, da hans dronning havde beordret ham til at gøre det. Prinsesse Octavia havde forladt paladset, og skulle bringes hjem igen. Ved magt, hvis nødvendigt.
Orion kunne råbe hendes navn, kalde ud efter hende i det bølgende hav af tang. Men det ville blot gøre hende opmærksom på hans tilstedeværelse og lade hende vide præcis hvor han var. Og han regnede bestemt ikke med at hun ville komme hjem af egen fri vilje. Dette var desværre en af de mange pligter af en Royal Guardian. Men selvom han ikke kunne lide det, gjorde han det.

De tykke bryn var let rynket og øjnene indsnævret som hans blik skærpedes mod horisonten og omgivelserne. Ved et smæld af hans lange slanke hale, dykkede han atter ned i tangen, kun for at dukke op derfra igen, adskillige meter derfra, kort efter. Et kig over skulderen afslørede at Cruera var for langt væk til at spotte, og han havde nu fulgt hendes diskrete spor længe. Det var nemt, hvis man vidste hvad man skulle lede efter. Små bøjninger i tangen fra en hurtigt svømmende skikkelse. En vedblivende duft. Lange hår der hang i tangen, som man kun ville have spottet, hvis man ledte efter dem. Dette var ikke første gang Orion var blevet sendt ud efter Octavia. Og det ville næppe blive den sidste. Sjovt... Hvis intet længere bandt ham til Cruera, ville han sikkert også være smuttet... Ligesom han bror.


Sidst rettet af Orion Fre sep 01, 2017 4:07 pm, rettet i alt 2 gange
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Octavia
Admin
avatar

Antal indlæg : 74
Reputation : 0
Join date : 07/10/16
Bopæl : Cruera

IndlægEmne: Re: Golden Sheep and Black Shepherd[Octavia]   Tors aug 24, 2017 7:32 pm



Det havde ikke taget Octavia ekstremt langtid at finde ud af, at hendes mor havde sendt Orion afsted efter hende. Det havde ikke taget speicelt mange år eller opdagelser før dronningen havde fundet ud af at Orion var den eneste som faktisk var i stand til at overtale Octavia til at vende om. Mange andre havde prøvet, men nu var Octavia heller ikke ligefrem en Mara. Hun besad evner som ingen andre gjorde, og i mange år var hun set som det dårlige. Skyggefiguren af hvad der ville ske hvis Grounders fik fat i dem. Det var dog ikke sandt. Octavia kendte grounders som ikke var onde. Jaden var ikke ond, ikke imod hende. Ikke at han huskede hende nu, for hun havde fjernet hans minder omkring hende for længe siden. Det betød dog ikke at Octavia var stoppet med at svømme op for at se overfladen. Inderst inde ønskede hun vel at opsøge den klan grounder hendes far havde været fra før hun slog ham ihjel. Se hvordan de var, hvad der havde fået dem til at behandle hendes mor så dårligt. Det gjorde nærmest ondt ved tanken om hvad de havde gjort ved hendes mor. Måske fordi Octaiva konstant blev mindet om det, og tvunget til at se minderne af kongen. Ikke at der var nogle der vidste det. Måske var han en Mara for alle andre Maras bare ikke for Octavia. Derfor havde hun brug for at komme væk engang imellem. Der var intet værre end at svømme rundt i dømmende blikke og folk der lod som om de havde ondt af hende. Behandlede hende som om at hun var skaden ved et angreb, hvilket hun jo var. Men det betød ikke der var noget galt med Octavia, bare fordi hun så lidt anderledes ud end de andre. Det røde hår kendetegnede hende fordi det lignede de flammer som kun grounders kunne lave. Halen var sortere end de dybeste steder i havet, og symbolerne der var på hendes hud, og viste folk hun var anderledes. Man kunne forveksle hende med en Mara, hvis det ikke havde været for det røde hår.

Octavia var ikke ligefrem på første gangs tur igennem disse tangbaner og mørke huler. Hun kendte til faren her, men på trods af alt kunne hajerne her ikke fordrage hendes blod - men hvem kunne også det. Det sorte blod der løb i hendes system fik alle til at rynke på næserne, og evnerne gjorde det ikke bedre - eller måske det gjorde det. I hvert fald herude. For så snart hun opfangede at Orion måske var på kanten til at være på nakken af hende greb hun om noget tang og derved gjorde hun sig usynlig. Først og fremmest ønskede hun at være sikker på det var Orion og ikke bare en af de andre irriterende vagter. Ofte kom andre vagter hjem uden at huske hvad de skulle afsted efter, fordi Octavia kunne fjerne deres minder om hvad de skulle. I sidste ende fandt man ud af, at hun ikke ville bruge sine evner på Orion - heldigt for ham? Så snart hun så ham passere hende gjorde hun sig synlig.
Don't you ever get tired of following me? I mean I can take perfectly care of myself, pointerede hun og vippede hovedet let på skrå, og svømmede tættere på ham med antydningen af et lettere drillende smil.

_________________
F-E-A-R has two meanings:
Forget Everything And Run’ or
Face Everything And Rise.
The choice is yours.

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://ruledbyblood.danskforum.net
Orion

avatar

Antal indlæg : 43
Reputation : 0
Join date : 20/08/17
Bopæl : Cruera, Oclana
Beskæftigelse : (Former) Royal Guardian

IndlægEmne: Re: Golden Sheep and Black Shepherd[Octavia]   Tors aug 24, 2017 9:50 pm

Hvorfor Octavia aldrig havde slettet Orions hukommelse? Selv ville han gerne tro at han aldrig ville lade hende komme tæt nok på til at gøre det. Selv ville han tro han var stærk og erfaren nok til at overmande en Natblida. En anden del af ham ville måske stille sig tilfreds i troen om, at hans loyalitet og utrættelige tjeneste af Octavia selv, var nok til at holde hendes hånd tilbage. I sidste ende vidste han dog ikke hvorfor. Han vidste ærlig talt ikke, hvorfor hans ord skulle røre hende mere end nogen andens i den kongelige livgarde. Han havde aldrig set sig selv som værende god med sine ord. Og Octavia var så sandelig klog nok til at se igennem enhver facade han end skulle stille op for hende. At hun ikke havde gjort det, gjorde ha selvfølgelig taknemmelig. Men han var nu heller ikke bange for at det skulle ske. Hans stædige sind og natur overbeviste ham om, at intet ville kunne stoppe ham fra at finde hende, og bringe hende sikkert hjem til paladset igen. Men sandheden var dog, at hun fulgte ham hjem af egen fri vilje. Hun var hurtigere end ham. Hendes evner tillod hende tricks han ikke ville kunne overkomme. Octavia ville til enhver tid kunne undslippe ham. Og dog, fandt han hende altid, og bragte hende altid hjem... Ligesom denne gang.

For til hans egen store, men skjulte, overraskelse; var hun ikke mere end en håndfuld meter fra ham, da han endelig hørte hendes stemme. Orion stoppede op i sine spor, og vendte overkroppen mod hende som hun lod sig komme frem fra det mørke tang. Så snart han så hende, kunne han mærke en kølig trang til at bøje for hende. Præcist som hans loyale instinkter, og viden om etikette, dikterede at han skulle. "Princess.." Lød det fra ham, så snart han havde vendt sig helt imod hende. Han valgte dog ikke at gøre andet end et lille naj af hovedet. Han ville helst ikke slippe hende af syne. "I believe you already know the answer to that question, Princess." Han hævede et enkelt øjenbryn som en måde hvorpå at udfordre og møde hendes drillende smil. Men forblev derudover rank og autoritær i både udtryk og tone. "The Queen sent me to bring you home safely. And I do as my Queen commands me to do..." Tilføjede han så, som endnu et af sine afbøjende svar til hendes klart drilske tone. Han havde lyst til at fortælle hende at han helst ikke så hende komme til skade. Han havde også lyst til at gøre hende opmærksom på, at han aldrig ville blive træt af at følge efter hende; så længe han jo altid fandt hende. Men han gjorde det dog ikke. Afholdenhed var en stor del af hans eksistens, ligesom hans viden omkring hans plads i samfundet også var en stor del af selv samme eksistens.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Octavia
Admin
avatar

Antal indlæg : 74
Reputation : 0
Join date : 07/10/16
Bopæl : Cruera

IndlægEmne: Re: Golden Sheep and Black Shepherd[Octavia]   Fre sep 01, 2017 3:32 pm

Octavia havde aldrig brugt sig om den al for formelle behandling af hende, den havde altid mindet hende om hvor ondt folk egentlig havde af hende. Dog vidste hun også det var Orions instinkter, alligevel betød det en del for hende at han kunne nøjes med et bøj med hovedet. Let hævede hun dog et bryn af hans valg af ord. Ikke at der var noget nyt. Sådan her startede samtalen altid. Det var nok nærmere nok ved at blive end af deres ting at gøre.
The queen knows nothing about adventure, other than the one she tells children about to make them scared of the ocean, pointerede Octavia og svømmede en anelse tættere på Orion. Selvfølgelig kendte næsten alle marere til den historie, det var derfor Octavia var der. Til at vise det ikk blot var en skræk historie. Octavia bar den sorteste hale i hele kongeriget, havde tænder der fik hende til at minde mere om en Seiri når hun blev vred. Plus de irriterende tegn rundt på kroppen.
I'm not going with you today, sir, svarede hun måske en anelse flabet tilbage. Mest fordi hun ikke ville tilbage, og hun ønskede at fortælle ham at hvis han nægtede at lade hende gå - ville det blive en jagt. En jagt Octaiva på nogle punkter herunde kunne have fordel af, men hun undervurderede ikke Orion. Der var en grund til at hun kunne Orion. Smilet blomstrede sig op på læberne som hun vippede hovedet let på skrå.But.. but.. we can make a deal? We will swim on a little adventure.. and after that we can swim back? I mean its better than turn to her empty-handed. tilføjede hun med et skævt smil. Octavia var ikke ny i det her. Hun var listig og snu hvis man ikke var opmærksom.

Her blev hun dog også opmærksom på noget der var mindre godt. Det fik ansigtet til at trække sig sammen og hun greb hurtigt fat i Orions hånd og svømmede ind i tangen. Hvilket måske heller ikke var den sikreste ide. En Sea Snake i nærheden og hun kunne tydeligt se den havde retning af dem. Tangbanerne gemte dem bare lidt, men Octavia vidste også hun kunne gemme dem begge godt. Så derfor brugte hun en af sine medfølte evner og gjorde dem usynlige. Set fra den vinkel af lignede det for dem blot at de to var inde i denne her lille bobbel væk fra alt andet. Octavia så op på Orion, som hun stod ganske tæt op af. Let løftede hun den hånd, som ikke holdt fast i hans - op for sin læbe for at de skulle være stille. Hvis de var heldige, ville den få fært af noget mere spændende snart.

_________________
F-E-A-R has two meanings:
Forget Everything And Run’ or
Face Everything And Rise.
The choice is yours.

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://ruledbyblood.danskforum.net
Orion

avatar

Antal indlæg : 43
Reputation : 0
Join date : 20/08/17
Bopæl : Cruera, Oclana
Beskæftigelse : (Former) Royal Guardian

IndlægEmne: Re: Golden Sheep and Black Shepherd[Octavia]   Fre sep 01, 2017 4:32 pm

Orion kunne virkelig ikke være mere ligeglad med hvad hun var, eller hvilke forhold der havde bragt hende til denne verden. Det betød intet for ham, at hun var en hybrid. Det var af minimal betydning at hun var resultatet af en voldtægt. Hun var stadig hans prinsesse! Og det var hans pligt at beskytte hende, hendes hjem, og hendes familie. Uanset hvordan de interne forhold end måtte være. Eller hvor skævt alle andre måtte kigge mod hende. Han kunne meget vel ende med at boble tilbage til slottet med en slettet hukommelse, men det var åbenbart en del af de mange risici der lå i at have med hende at gøre. Dog troede han alligevel at hun hellere ville stikke af fra ham, end invadere hans sind og hukommelser. Og ønskede bestemt ikke at hun gjorde det! Hun kunne meget vel ende op med at se noget hun ville fortryde at have set...

Den unge prinsesses kommentar vedrørende dronningen, var ikke en han havde lyst til at svare på. Også selvom hun havde ret. Orion tvivlede skam også stærkt på at dronningens viden omkring omverdenen var minimal. Og han syntes nu heller ikke det ville være passende, og måske endda direkte respektløst, at kommentere hvad der var hændt mod hende herude. I stedet holdte han sit blik mod hende, ganske tålmodigt. Især eftersom han tvivlede på at den unge kvinde var færdig med at tale.
Og ganske rigtigt bekræftede hun hvad han allerede havde mistænkt. Hendes flabede tone rørte ham heller ikke. Og den eneste reaktion hun fik fra hans side, var et hoved han let lagde en smule på skrå. Alt imens hans næsten flammende øjne endnu betragtede hende. Hendes mange smil var ganske iøjnefaldende, og det blev endnu engang tydeligt for ham at hun var ganske god til at 'smooth-talke' sig ud af sikkert mange situationer. Men hun skulle nu ikke regne med at han var lige så nem at narre eller snurre omkring sin finger...

Han skulle også til at svare på hendes lille inspirerede idé, og nåede endda at forme et diskret smil over sine læber; inden han så betragtede hendes ansigt trække sig sammen. Hvilket faktisk overraskende ham meget, og sendte en puls af adrenalin igennem hans krop. Som var hans krop og sind instinktivt ved at forberede på en konfrontation eller konflikt af en art. Men inden han kunne sige eller gøre mere, mærkede han hendes hånd omkring hans egen. Og før han vidste bedre, var de to gemt i tangen. 27 år, og dette var alligevel første gang en Natblida havde brugt sine evner til at skjule ham. En sensation og oplevelse, der selvfølgelig fik ham til at rynke sine bryn en smule mistroisk over hvad han så. Et lidt undrende blik, der mødte hendes, da hun signalerede til at han skulle være stille. Det var så også først dér, at han spottede blot en smule af den store Sea Snake der tydeligvis var grunden til al den her hast og jag. I det samme han spottede den, blev udtrykket over hans ansigt også ændret. Hans næse blev rynket, og nogle tænder blev blottet i en aggressiv mine. Og hans frie hånd gled langsomt og lydløst mod skaftet af hans sabel. Han trak den selvfølgelig ikke, og lavede ingen lyde eller bevægelser... Andet end at klemme sin hånd en smule om hendes, og holde sig selv tæt op mod hende. Han var mistroisk. Han tvivlede ærlig talt på at hendes evner ville kunne skjule dem fra instinkterne og de mange sanser af et veludviklet rovdyr som en Sea Snake. Selv kunne han til dels prale af at have slået en Sea Snake ihjel i sine teenageår... Men det var ikke blevet gjort uden at erhverve sig en masse sår. Diskrete rækker af store sår fra en Sea Snake's tænder lå over hans hale - fra da en Sea Snake havde grebet fat i ham, og forsøgt at trække ham med ned i dybet. hvis han havde sine ben i stedet for hale, ville arrene var meget mere tydelige; med ar fra tænderne tværs over hans skinneben og lår. Dengang havde det været Midnight der reddede ham, men han tvivlede på at hans Søhest var i nærheden til at hjælpe dem, denne gang. Så han var klar på en kamp, og beredt til at kaste sig i flæsket af dette monster, og beskytte Octavia...
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Golden Sheep and Black Shepherd[Octavia]   

Tilbage til toppen Go down
 
Golden Sheep and Black Shepherd[Octavia]
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Ruled by blood :: Området udenfor Cruera :: Cruicia-
Gå til: